Bava

ITALIEN - PIEMONTE

 

Området er Piemonte, ca. 25 km nord for byen Asti - Her ligger vinhuset BAVA. Historien bag, starter i byen Cocconato, som ligger på skråningerne ved Monferrato Astigiano, her har Bava familien produceret vin siden 1600 tallet og helt præcist i 1911 bygget deres første vinkælder.

 

Bava er i dag 4. generation og har siden 1911 produceret adskillige gode årgange, på bl.a. druen Barbera. En drue de er særligt kendt for, i det meste af verden, grundet den høje kvalitet. Vinhuset har vokset sig større hvert år, og har i dag mere end 20 hektar med 55 forskellige vinmarker.

 

Barbera, Albarossa og de hvide druer vokser i områderne tæt på Cocconato i Pieve. Druerne til deres store Nizza Barbera vine som Pianoalto og Libera, vokser ved byen Agliano ved Crena. Bava har også vinmarker i hjertet af Scarrone i Castiglione Falletto, hvor Nebbiolo druerne til deres Barolo samt deres Dolcetto d’Alba vokser.

 

Bava er meget åben i alt hvad de gør, hvis du er i nærheden, er du altid velkommen. Du må vandre på deres marker, plukke en drue hvis du har lyst eller blot beundre de godt 18.000 træpæle, der holder sammen på deres vinmarker. Deres tankegang er meget grøn, selvforsynende med strøm fra solceller fra alle deres tage og har endda mere end de selv kan bruge (de sparer miljøet for ca. 100 tons co2). Vand løber de heller ikke tør for, med en stor regnvandsbeholder under kælderen, er der plads til 250.000 liter vand.

 

Bava’s udvalg af vine byder på alt lige fra rødvine, hvidvine, mousserende samt dessertvine. Bl.a. deres Pianoalto Nizza på Barbera d’Asti, en kraftig og sprød vin. Deres Albarossa som er lavet på druen Rosingana, er en vin med en flot lilla farve, og en krydret og kompleks smag.

 

bava