Il Cancelliere

ITALIEN - CAMPANIA

 

I hjertet af Montemarano, ca. 50 km øst for Napoli finder man vinhuset Il Cancelliere. Et område der er særligt kendt for produktion af bl.a. Taurasi vine (Syditaliens svar på Barolo). Vinhuset blev grundlagt af Soccorso Romano, som fra starten havde en klar idé om, hvordan han kunne øge værdien af jorden.

 

Vinkælderen ligger i familiens gamle gård og er omgivet af vinmarker, udelukkende med deres fantastiske ’Aglianico’. Soccorso, hans kone og sønnen Enrico arbejder året rundt på vinmarkerne og de har et klart mål, nemlig at skabe de bedste druer til deres vin. Vinmarkerne ligger ca. 450-550 meter over havets overflade og jorden er rig på mineraler, grundet den vulkaniske undergrund fra Vesui. Høsten starter normalt mellem første og tredje uge i november, og er en stor familie begivenhed hvert år.

 

Selve produktionen af vinen, er baseret på en så naturlig process, som det kan lade sig gøres. Druerne dyrkes økologisk, de er håndplukket og der er ikke tilsat kemiske stoffer i processen. Svovl bruges kun når vinen skal tappes på flasken, blot for at sikre, at der ikke er bakterier i flasken. Alle vine fra Il Cancelliere har som maksimum 20 mg. indhold af svovl. Vinen fremstår naturligt, uden at blive klaret eller filtreret.

 

”Wine is sunlight held together by water” af Galileo Galilei

 

Det store arbejde i marken giver udbytte i form af 4 unikke vine, udelukkende produceret på druen ’Aglianico’. Vendemmia 2009 er den yngste vin, som er en frugtbombe med naturligt frugtsyre og et strejf af vanilje. Gioviano Irpinia er en mere intens og kompleks vin, med kraft og saft. Nero Né er husets topvin fra Taurasi, sort og mørk, kompleks og blød, et mesterværk, som laves i et begrænset antal på 4.600 flasker (Riserva i 570 flasker årligt).